Kliniske workflows til specialfremstillede ortodontiske tandbeskyttere

Specialtilpassede tandbeskyttere er en klinisk nødvendighed for patienter med fast apparatur. Standardløsninger – de såkaldte "skold-og-bid"-beskyttere – er sjældent velegnede, da de kan modarbejde den aktive tandregulering og risikerer at beskadige bøjlen, når de tages ud. For at sikre optimal beskyttelse og bevare apparaturets integritet kræves et workflow, der tager højde for tandsættets dynamik, og som sikrer en okklusal tykkelse på mindst 3 mm for tilstrækkelig stødabsorbering. Selvom fremstillingen kræver mere klinisk tid end præfabrikerede alternativer, er investeringen givet godt ud for den aktive idrætspatient, da det minimerer risikoen for sår på blødvævet og løse brackets.

Klinisk dataindsamling: Scanninger og aftryk

Processen starter med en præcis registrering af patientens tandsæt og apparatur. Traditionelle alginataftryk er stadig en mulighed, men det digitale workflow fra intraoral scanning til apparatur giver en betydeligt bedre patientoplevelse og sikrer en overlegen dimensionsstabilitet.

Ved dataindsamlingen bør der fokuseres på følgende parametre:

• Scanningen eller aftrykket skal dække hele vestibulum og ideelt set nå til 2 mm fra omslagsfolden for at sikre en stabil labial flange.
• Alle bondede attachments, hjælpedele (auxiliaries) og buer skal fremstå knivskarpt, så laboratoriet kan udføre en præcis aflastning (relief).
• Ved brug af fysiske materialer skal aftryksskeen fjernes med stor forsigtighed for at undgå deformation af buen eller utilsigtet debonding af brackets.

Valget af digitale aftryk versus fysiske aftryk gør det muligt for klinikken at eliminere risikoen for, at aftryksmaterialet river eller deformeres omkring det komplekse apparatur. Det sikrer, at laboratoriet modtager fejlfrie data til den videre produktion.

Laboratoriets tekniske workflow

Når STL-filerne eller de fysiske modeller lander på laboratoriet, skal teknikeren klargøre et "relief" eller en "udblokning" for at skabe plads til bøjlen. Netop dette trin er afgørende for at differentiere en professionel ortodontisk tandbeskytter fra en almindelig sportstandbeskytter.

Udblokningsfasen

Det mest kritiske skridt i fremstillingen er at skabe det nødvendige frirum til bøjlen. I et analogt laboratorie påføres voks eller et 1 mm tykt relief-materiale manuelt over brackets og buer. I det digitale workflow opnås dette ved at tilføje et virtuelt offset til scanningen, før arbejdsmodellen 3D-printes. Dette skaber en beskyttende skal, der ikke låser sig mekanisk fast om apparaturet, hvilket forhindrer, at tandbeskytteren trækker i bøjlen ved indsættelse og udtagning.

Planlægning af tandbevægelse

Det er essentielt at informere laboratoriet om planlagte tandbevægelser eller forventet vækst. Teknikeren kan herefter indbygge ekstra plads i designet – et såkaldt "prospektivt relief" – der giver plads til, at tænderne kan flytte sig i løbet af sportssæsonen. Uden denne forudseenhed kan tandbeskytteren blive for stram eller ubrugelig efter blot få uger i takt med behandlingens fremdrift.

Materialevalg og termoformning

Ethylenvinylacetat (EVA) er standardmaterialet til beskyttelsesskinner grundet dets elasticitet og evne til at absorbere energi. Den tekniske præcision under selve opvarmningen og formningen er afgørende for det endelige resultats beskyttelsesevne.

• Til kontaktsport anbefales typisk en 5 mm trelags-plade.
• Under termoformningen strækkes materialet, så den endelige tykkelse på de okklusale flader ofte lander på 3 til 4 mm.
• For at opnå den bedste adaption og pasform bør man foretrække overtryksmaskiner frem for vakuummaskiner, da de presser materialet tættere omkring den udblokkede model.
• Klinikeren skal være opmærksom på, at tykkelsen på termoformningsmaterialet varierer over tandbuen, og at materialet ofte er tyndest over fortænderne – netop der, hvor behovet for beskyttelse mod slag er størst.

Tilpasning og klinisk udlevering

Efter termoformningen renskæres og poleres tandbeskytteren for at sikre maksimal komfort. Den labiale flange skal gå højt op i vestibulum med afrundede kanter, så den ikke irriterer blødvævet. Den palatinale kant affases typisk og bør strække sig ca. 10 mm over gingivalranden for at give stabilitet uden at genere patientens brækrefleks.

Ved udlevering bør følgende kontrolleres:

• Beskytteren skal sidde stabilt, når patienten taler og åbner munden, men skal kunne fjernes uden modstand eller træk i bøjlen.
• Der skal være jævn okklusal kontakt over hele fladen for at undgå uhensigtsmæssig belastning af kæbeleddet (TMJ) eller punktformigt pres på enkelte tænder.
• Hvis patienten oplever tryk på en specifik bracket, kan det være nødvendigt med lokal varmetilpasning eller mindre korrektioner.

Vedligeholdelse og løbende monitorering

Da ortodontisk behandling er en dynamisk proces, bør tandbeskytterens pasform kontrolleres ved hvert besøg. Større tandvandringer kan gøre en tidligere velsiddende beskytter ineffektiv eller ubehagelig. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med interne justeringer eller fremstilling af en ny skinne for at bevare den beskyttende funktion.

Moderne produktionsmetoder, lig dem der anvendes ved fremstilling af clear aligners, har banet vejen for mere præcis og reproducerbar fremstilling af tandbeskyttere. Ved at kombinere digital præcision med ortodontisk faglighed kan du tilbyde dine sportsligt aktive patienter den nødvendige sikkerhed uden at gå på kompromis med deres behandlingsplan.

Er du klar til at optimere din kliniks produktion af apparatur? Samarbejd med NordicDens i dag og drag fordel af vores avancerede 3D-print og specialiserede workflows inden for termoformning til dine tandbeskyttere og ortodontiske apparaturer.