3D-printede bidskinner: Materialer, workflow og evidens

Ved kortere behandlingsforløb er en 3D-printet bidskinne et fuldt ud forsvarligt alternativ til fræste eller traditionelt varmpolymeriserede skinner. Det forudsætter dog, at man vælger en resin tilpasset den konkrete indikation og arbejder med validerede parametre for både printorientering og efterbehandling. Den digitale fremstillingsproces rummer klare fordele: Designfilen arkiveres digitalt, så en bortkommet eller fraktureret skinne kan genprintes med få klik, og tilpasningstiden i tandlægestolen kan ofte reduceres markant. Omvendt er den kliniske langtidsevidens stadig begrænset; de fleste tilgængelige studier er små og har en opfølgningstid på blot tre måneder.

Et vellykket resultat afhænger primært af tre faktorer:

• Resinens stivhed. Hårde resiner (med et bøjningsmodul på over 2.000 MPa) er det foretrukne valg til klassiske stabiliseringsskinner. Fleksible resiner (ca. 640 til 1.400 MPa) går på kompromis med stivheden for at opnå højere patientkomfort og bedre slagfasthed.
• Printorientering og supportstrukturer. Støttestrukturer (supports) må aldrig placeres på pasfladen (intaglio) eller på funktionelle okklusale kontaktpunkter. Den optimale vinkling i printeren afhænger altid af den specifikke kombination af resin og 3D-printer.
• Efterbehandling. Vask og efterhærdning skal følge producentens brugsanvisning (IFU) til punkt og prikke, og der bør udelukkende anvendes udstyr, som producenten har valideret til formålet.

Hvilken resin til hvilken skinne?

Nedenfor ses fire udbredte printresiner til bid- og natskinner med mekaniske data hentet direkte fra producenternes tekniske datablade. Da producenterne anvender forskellige teststandarder, bør tallene primært tjene som en rettesnor for materialernes indbyrdes stivhed frem for en direkte sammenligning.

Resin	Type	Bøjningsstyrke	Bøjningsmodul	Myndighedsstatus ifølge producent
Formlabs Dental LT Clear V2	Hård	84 MPa	2.300 MPa	FDA 510(k)-clearet til bidskinner, natskinner og tandbeskyttere
NextDent Ortho Rigid	Hård	78 MPa (ISO 20795-2)	2.075 MPa (ISO 20795-2)	CE-mærket, klasse IIa
Keystone KeySplint Soft	Fleksibel	40–47 MPa (ASTM D790-17)	1.000–1.400 MPa	FDA 510(k)-clearet, CE-klasse IIa
Formlabs Dental LT Comfort	Fleksibel	21 MPa	643 MPa	FDA 510(k)-clearet til tandbeskyttere

Testmetodens indflydelse må ikke undervurderes. I databladet for KeySplint Soft fremgår der eksempelvis også en maksimal bøjningsstyrke på 2,6–4,4 MPa målt efter ISO 20795-2 – en standard, der giver et helt andet tal for nøjagtig samme materiale. Værdier opgivet efter forskellige standarder kan derfor ikke sammenlignes direkte.

Uafhængig forskning bekræfter denne store variation. I et studie, der undersøgte fem printede, ét fræset og ét koldpolymeriseret skinnemateriale, spændte bøjningsstyrken fra 46,1 til 106 MPa. Begrebet "3D-printet skinne" dækker med andre ord over materialer med vidt forskellige mekaniske egenskaber.

Vælg en hård resin, når indikationen lyder på en klassisk stabiliseringsskinne af Michigan-typen med fuld tandbuedækning, fladt okklusalplan, hjørnetandsstyring og jævne, samtidige kontakter, der justeres ind ved stolen. Ifølge retningslinjer fra European Academy of Craniomandibular Disorders (EACD) bør en sådan skinne dække samtlige tænder i buen, primært bruges om natten og kun øge bidhøjden minimalt.

Vælg en fleksibel resin, når hensynet til patientens komfort og skinnens brudstyrke vejer tungere end et fuldstændig stift, slibbart okklusalplan – eksempelvis ved natskinner til patienter, der har svært ved at tolerere hård akryl. Formlabs opgiver for LT Comfort en brudforlængelse på 33 % og en slagstyrke på 1.340 J/m mod blot 12 % og 449 J/m for den hårde LT Clear V2. Den fleksible resin absorberer stød og modstår brud bedre, mens den hårde fastholder dimensioner og tandpositioner mere præcist under belastning.

I den videnskabelige litteratur findes der ikke noget entydigt facit. En systematisk oversigt over 11 randomiserede kliniske studier viste ensartede resultater for henholdsvis bløde og hårde skinner til behandling af TMD og bruksisme, og det kunne ikke konkluderes, at det ene materiale er det andet klinisk overlegent.

Bidskinnens rolle i ortodontisk praksis

En bidskinne dækker okklusalfladerne for at beskytte tandsættet mod slid og reducere muskelaktivitet i tyggemusklerne. En aligner eller retainer har derimod til formål at flytte eller retinere tænderne. Selvom apparaturerne ligner hinanden visuelt, løser de helt forskellige kliniske opgaver.

Når ortodontisten modtager henvisninger vedrørende skinner, bør tre forhold tages i betragtning:

• Alignere yder ikke dokumenteret beskyttelse mod bruksisme. Selvom de kan virke en smule støddæmpende, mangler de den hårde akrylskinnes volumen og mekaniske stabilitet. De kan hverken afhjælpe tandpres eller helbrede TMD. En systematisk oversigt fra 2026 konkluderede, at alignere på det foreliggende grundlag hverken kan betegnes som gavnlige eller skadelige ved disse tilstande.
• Afvent remission af akutte TMD-symptomer. British Orthodontic Society anbefaler, at aktiv tandregulering udskydes, indtil akutte kæbeleds- og muskelsmerter har lagt sig. EACD pointerer ligeledes, at ortodontisk behandling ikke bør iværksættes som forebyggelse eller primær terapi mod TMD.
• Skinner virker primært beskyttende, ikke helbredende. En Cochrane-oversigt med 57 randomiserede forsøg og 2.846 deltagere fandt utilstrækkelig evidens for okklusale interventioner ved TMD. Hårde stabiliseringsskinner ser ud til at kunne lindre tyggemuskelrelaterede smerter sammenlignet med ingen intervention, men evidensen er af meget lav kvalitet. Hvad angår søvnbruksisme, konkluderer en systematisk oversigt, at der mangler dokumentation for, at skinner kan stoppe selve den parafunktionelle aktivitet.

En klar forventningsafstemning med den henvisende tandlæge er derfor essentiel. En printet bidskinne udgør en skånsom, reversibel måde at beskytte tænderne mod kraftigt slid og reducere muskelbelastning på, men terapien kræver tæt klinisk opfølgning. En artikel i British Dental Journal har påpeget, at alle former for natskinner rummer en risiko for utilsigtede okklusale ændringer, hvorfor veltilpassede designs med fuld buedækning altid bør foretrækkes. En britisk klinisk retningslinje fra 2024 for smertefuld TMD anbefaler at evaluere natlig brug efter tre måneder og straks indstille brugen, hvis symptomerne forværres.

Det digitale workflow trin for trin

1. Scan overkæbe, underkæbe og sammenbid. Digitale procedurer forudsætter præcise fuldbuescanninger af begge kæber samt en stabil registrering af biddet. Sluk for operationslampen over stolen og instruér patienten i at holde underkæben helt i ro under scanningen for at undgå målefejl, som anbefalet af bl.a. Rapid Shape. Eventuelle scanningunøjagtigheder videreføres direkte til slutproduktet; læs mere om dette i oversigten over almindelige fejl ved intraoral scanning i ortodonti.
2. Registrer kæberelationen. Ved TMD-patienter indfanges centrisk relation typisk med en deprogrammer eller en leaf gauge, hvorefter positionen scannes digitalt. Filerne eksporteres i STL-format – få overblik over detaljerne i vores guide til STL-filer i ortodonti.
3. Design skinnen i CAD-softwaren. Programmer som 3Shape Splint Studio og exocad DentalCAD har dedikerede moduler til både stabiliserings- og natskinner. Respekter altid materialets mindstetykkelse: Formlabs stiller krav om mindst 2,0 mm okklusalt og 1,0 mm aksialt for LT Comfort, mens Carbon angiver en nedre grænse på 1,5 mm for KeySplint Soft i 3Shape Splint Designer. Flere britiske laboratorier arbejder med 1,5–2,0 mm generelt. Den kliniske rettesnor er at vælge det tyndeste design, der stadig yder tilstrækkelig brudstyrke – typisk 2–3 mm i molarregionen på en hård stabiliseringsskinne.
4. Fastlæg spacer/offset. Til Formlabs LT Clear V2 anbefales et offset mod tænderne på 0,05 til 0,10 mm, mens producenten til LT Comfort foreslår 0,01 til −0,03 mm. Jo lavere værdi, desto strammere bliver skinnens retention.
5. Orienter emnet og placer supports. Se de specifikke retningslinjer i næste afsnit.
6. Vask, tørring og efterhærdning. Følg producentens anvisninger for vasketid i isopropylalkohol (IPA) og hærdning nøje. I et Formlabs-protokolstudie vaskede man eksempelvis i 15 minutter i 99 % IPA, skyllede i 5 minutter i frisk IPA, lod skinnen lufttørre i 30 minutter og efterhærdede i 60 minutter ved 60 °C. Dette skal dog ses som et specifikt eksempel og ikke en standardprotokol for alle materialer.
7. Fjern supports og polér. Klip støttestrukturerne af med en bidetang, eller slib dem nænsomt væk med et hårdmetalbor. Undlad at brække dem af med fingrene, da det kan trække mikroskopiske kratere ud af overfladen. Slib overgangene jævne, og polér skinnen op til højglans med silikonespidser og en blød kludeskive med polérpasta.
8. Prøvning og okklusal indslibning i stolen. Dette trin må aldrig udelades ved printede skinner, som gennemgået nedenfor.

Printorientering: Ingen universel vinkel

Anbefalingerne fra producenterne varierer betydeligt. Ved Formlabs LT Clear foreskriver manualen, at pasfladen (intaglio) skal vende væk fra byggeplatformen med en hældning på højst 30°. For LT Comfort anbefales omvendt en vinkel på 30–60°. Uafhængige laboratoriestudier bekræfter ligeledes, at der ikke findes én ideel standardvinkel:

• I et studie, hvor to forskellige printere testede vinkler på 0°, 30°, 45°, 60° og 90°, fandt man den bedste geometriske nøjagtighed ved 0° på den ene printer og ved 60° på den anden. I samme forsøg opnåede fræste skinner overordnet set en højere præcision end samtlige printede testgrupper.
• En undersøgelse af LCD-printere viste sammenlignelig sandhed (trueness) ved vinkler på 0°, 45° og 70°, men en markant bedre præcision (precision) ved 70°.
• En litteraturoversigt påpeger, at fuldbueskinner printet lodret i 90° udviser den ringeste pasform.
• Hvad angår de mekaniske egenskaber, viste et DLP-studie fra 2026 med tre forskellige resiner, at orienteringen på byggeplatformen påvirkede styrken signifikant, mens lagtykkelsen (50 vs. 100 µm) spillede en forsvindende lille rolle. Her gav 45° generelt den højeste bøjningsstyrke. Tilsvarende fandt et studie af NextDent Ortho Rigid, at netop 45° kombineret med en forlænget efterhærdning resulterede i den højeste bøjningsstyrke og det højeste bøjningsmodul.

Den gyldne tommelfingerregel i klinikken er at tage udgangspunkt i den vinkel, som resinproducenten officielt har valideret. Print en testskinne på din specifikke maskine, og kontrollér pasformen på en kontrolmodel, før du eksperimenterer med vinklingen. Hvis du forsøger at maksimere én parameter – som f.eks. bøjningsstyrke – sker det ofte på bekostning af pasformen. Vurdér derfor altid begge parametre samlet.

Placer aldrig supports på skinnens indvendige pasflade mod tænderne, på antagonisternes kontaktpunkter eller i banerne for dynamisk artikulation. Vær opmærksom på, at CAM-softwarens automatiske supportplacering ofte rammer disse zoner; åbn derfor altid supportmenuen manuelt og flyt kontaktpunkterne væk fra kritiske flader.

Hvad viser evidensen om printede skinner?

De fleste kliniske studier af 3D-printede skinner begrænser sig til korte opfølgningsperioder:

• I et randomiseret pilotstudie med 47 patienter med bruksisme eller smertefuld TMD var samtlige skinner – både de fræste og dem, der var printet i en termofleksibel resin – intakte og i aktiv brug efter tre måneder. Der blev konstateret fine krakeleringer i overfladen på 6 printede og 4 fræste skinner, men patienttilfredshed og faktisk brugstid var ens i begge grupper.
• I et randomiseret forsøg med 66 patienter i hver arm reducerede både digitale og konventionelt fremstillede skinner symptomer og funktionsbegrænsninger ved TMD. Patienterne i den digitale gruppe rapporterede en anelse større fald i smertescores. Et tilsvarende studie viste ensartede kliniske resultater og fremhævede, at det digitale workflow kan reducere tilpasningstiden i stolen væsentligt.
• En systematisk oversigt over slidstudier fandt ingen statistisk signifikant forskel i slidmodstand mellem varmpolymeriserede, CAD/CAM-fræste og 3D-printede materialer, omend forfatterne understregede, at det kliniske datagrundlag for printede resiner stadig er sparsomt.
• En metaanalyse fra 2024 konkluderede, at printede materialer udviser egenskaber på niveau med traditionelle akryler, og at fræste materialer rent mekanisk ikke adskiller sig markant fra konventionelt varmpolymeriseret akryl.

Visse laboratorieforsøg giver dog grund til sund klinisk skepsis. I en brudtest på kunstigt ældede prøver opnåede fræset PMMA den højeste brudstyrke, efterfulgt af en fleksibel printresin, en anden printresin og til sidst traditionel varmpolymeriseret akryl. Ved retentionstest målte man en gennemsnitlig modstandskraft mod aftræk på 16,4 N for konventionelle skinner, 6,42 N for fræste og blot 4,42 N for de printede – sidstnævnte sad altså fast med omkring en fjerdedel af den konventionelle skinnestykkelse.

Et mindre pilotstudie fra 2025 af tre produktionsteknikker viste desuden, at ingen af de CAD/CAM-printede skinner opnåede fuldstændigt anlæg i overkæben umiddelbart efter fremstilling, hvilket vanskeliggjorde en præcis okklusal indslibning. Til sammenligning opnåede de to konventionelle metoder fuld kontakt efter manuel tilpasning. Selvom det var et pilotstudie, og hardware- og softwareparametre har stor indflydelse, understreger det en vigtig klinisk lektie: Kontrollér altid, at skinnen hviler stabilt og uden at vippe på tandbuen, før du begynder at justere okklusionen. Hvis skinnen vipper, er det bedre at printe en ny med justeret offset end at forsøge at slibe fejlen væk ved stolen.

EU-lovgivning: Udstyr efter mål

I henhold til EU's forordning om medicinsk udstyr (MDR 2017/745) betragtes en bidskinne, der fremstilles efter en skriftlig anvisning til en specifik patient, som udstyr efter mål (custom-made device). Dette forudsætter en ordination udstedt af en autoriseret sundhedsperson, som fastlægger udstyrets specifikke designegenskaber under eget ansvar, og at apparaturet udelukkende er tiltænkt den pågældende patient. Industrielt serieproduceret udstyr, der blot efterfølgende tilpasses i stolen, falder uden for denne definition.

Når en skinne fremstilles som udstyr efter mål på klinikken eller et lokalt laboratorium, skal fabrikanten udarbejde en erklæring i henhold til MDR bilag XIII. Denne erklæring skal indeholde oplysninger om producenten og produktionsstedet, udstyrets art, patientens identitet (navn, initialer eller intern kode) samt den ordinerende behandlers navn. Erklæringen skal desuden bekræfte, at udstyret opfylder de generelle krav til sikkerhed og ydeevne i forordningens bilag I. Dokumentationen skal arkiveres i mindst 10 år og kunne udleveres til Lægemiddelstyrelsen ved tilsyn.

Det er den juridiske definition i MDR og ikke produktets handelsnavn, der afgør klassificeringen. Vurder derfor altid det konkrete udstyrs status i henhold til gældende retningslinjer. Vælg altid en CE-mærket resin med en tilsigtet anvendelse, der eksplicit omfatter bidskinner, og følg brugsanvisningen nøje. Formlabs gør det eksempelvis klart, at biokompatibiliteten for deres dentale resiner kun er garanteret, hvis efterbehandlingen finder sted i deres egne, validerede vaske- og hærdestationer.

Typiske faldgruber, der koster omprint

• Overførsel af indstillinger mellem forskellige resiner. Værdier for offset, mindstetykkelser og hærdeparametre er unikke for det enkelte materiale og kan ikke genbruges på tværs af fabrikater.
• Supports på kritiske kontaktflader. Rester eller fordybninger på okklusalflader eller pasfladen forrykker okklusionen og forringer retentionen.
• Upræcis bidregistrering. Selv den mest avancerede 3D-printer kan ikke kompensere for et forvrænget eller ustabilt bidindeks.
• Manglende klinisk opfølgning. Kontrollér altid okklusion, slidmønster og eventuelle muskel- eller ledsymptomer ved faste kontrolbesøg. Enhver skinneterapi indebærer en potentiel risiko for iatrogene bidforandringer.

Overvejer du at skifte fra analog til 3D-printet fremstilling af bidskinner, kan det anbefales at registrere tilpasningstid ved stolen, pasform og antallet af omprint på 10 konsekutive forløb med hver fremstillingsmetode. En sådan intern audit giver et langt mere retvisende billede af den kliniske og økonomiske gevinst end producenternes datablade. Se også vores dybdegående vejledning til valg af 3D-printer til ortodonti, og få faglig sparring om materialevalg i vores tekniske guide til 3D-printresiner i ortodonti. Ønsker du at udforske andre additive arbejdsgange på klinikken, kan du læse mere om 3D-printede skeer til indirekte bonding.